Angst og fobi er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt, men for nogle bliver fobien, angsten ved med at være aktiveret i større eller mindre grad. Emnet er kæmpe stort, jeg vil forsøge at beskrive det her kort!

Du kan få rigtig god hjælp mod din angst eller din fobi her ved Coaching & hypnose – der hjælper dig.

Rigtigt mange klienter er blevet hjulpet – så hvorfor skulle det ikke kunne hjælpe dig.

Behandlingen foregår ved brug af samtale, coaching & hypnose, osse kaldet hypnoterapi og træning /mentaltræning.

Angst kan være sejlivet, der kan beskrives som et sejlivet “program” der ofte kræver flere sessioner og egentræning.

(Mange spørger: hvad er hypnose – kort forklaret, en fokuseret afslappet tilstand. Læs mere under FAQ).

FORLØB: Jeg laver et individuelt forløb med dig, hvor du er i kontrol. Her anvendes Hypnoseterapi og Coaching, mentaltræning så du får en effektiv hjælp og værktøjer til din udfordring. Uanset om der er tale om angst, fobi, vægttabsforløb, selvværd eller andet.

Symptomer på angst hvor dit kamp-flugt system (det sympatiske system*) er aktiveret og er gået i ALARM beredskab.

Disse symptomer, måske du kender nogle af disse, kan være tegn på angst, måske samtidig med du har et ubehag:

• Hjertebanken
• Sveden og rysten
• Svimmelhed og uro i kroppen
• Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
• Søvnproblemer 
• Sortnen for øjnene
• Tørhed i munden og problemer med at synke
• Kvalme og ondt i musklerne 
• Koncentrationsproblemer og irritabilitet 
• Uro og ængstelige tanker 
• Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer

Her er hjælp at få, så du lærer ikke at aktivere angsten – eller styre den.

Er du født med angst? NEJ – altså må det være noget tillært, noget man har tilegnet sig på uforklarlig vis. Hvis angst er tillært – kan det også “aflæres” igen? ja det kan det!. Angst er tanker, følelser der kan afhjælpes. Angst kan være sejlivet og kræver tid. Er man i tvivl kan man spørge egen læge.

Angst kan afhjælpes, når man forstår at angsten er tanker, følelser, der kan være i større og mindre grad. Således påvirker tanker og følelser vores “angst” niveau.

Prøv denne lille øvelse med dit humør eller angst. Hvordan er dit humør eller angst lige nu. på en skala fra – (minus) 10 til + (plus)10. Hvor minus er meget dårlig og plus er positiv. Måske den er plus 4. Prøv at ret din opmærksomhed, tænk og fokuser på en dejlig oplevelse du har haft eller en dårlig oplevelse du har haft. det kan være en sommerferie tur, en rejse…

Luk øjnene i 1-2 minutter (de 1-2 minutter føles som lang tid, men gør det alligevel, tiden er ikke så vigtig) så tænk – fokuser intenst på dette. Hvordan er humøret så nu? Det har typisk rykket sig, enten mod plus eller minus. Altså kan vi påvirke vores tanker og følelser med fokus og vores opmærksomhed. Det er en del af behandlingen jeg bruger, øvelser, coaching og hypnose der kan forstærke dine tanker og følelser, hvor hypnosen effektiviserer behandlingen.

Længere ned på denne side er der mere om angst. Emnet er et stort emne, hvor jeg har valgt at tage lidt flere ting med, hvis det har interesse.

Fobi er betegnelse for en irrationel frygt eller angst for noget. Listen over fobier er meget lang. En fobi kan have alle mulige afskygninger og listen er lang og kan være meget hæmmende og ødelæggende for det menneske, som lider af fobien. se eksempler herunder som jeg oftest behandler.

Eksempler på fobi/angst:

• Præstationsangst
• Eksamensangst
• Højdeskræk
• Flyskræk
• Klaustrofobi osv.
• Agorafobi, bange for menneskemængder, forsamlinger, bange for lokaliteter.
• Socialfobi, bange at være sammen med andre mennesker.
• Enkeltfobier, som flyskræk, højdeskræk, eksamensangst, bange for edderkopper, hunde osv.
• Edderkopper (araknofobi), bier/hvepse: Denne frygt findes i mange afskygninger, nogle er bange for blot at være i nærheden af dem, til andre der nærmest løber væk i panik når man ser, eller blot hører om dem.
• Listen er meget lang, men netop din fobi kan afhjælpes.

Jeg tilbyder et forløb på typisk forløb på 2-3 sessioner, første gang 1½ time, derefter af 1 times varighed.

Rigtigt mange klienter er blevet hjulpet – så hvorfor skulle det ikke kunne hjælpe dig.

Angst er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt Angst er kendt af de fleste og er udover “almindelig” angst også en udbredt “psykisk” sygdom. For nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at leve en normal hverdag. Angsten sidder både i hovedet og resten af kroppen

n langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at leve en normal hverdag. Angsten sidder både i hovedet og resten af kroppen

Angst er en naturlig følelse ligesom vrede, jalousi, glæde og andre følelser. Men for nogle løber angsten løbsk og udvikler sig til en sygdom.  

Angst er som nævnt en naturlig reaktion på noget, der føles farligt (det sympatiske system). Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle oplever angst i situationer, der ikke burde udløse angst – fx hverdagssituationer som at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare.  

Der er mange grader af angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan føles som en lammende fornemmelse, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv. Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Den kan også opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst.  

Angst kan opstå, når man bliver belastet. Og derfor er angst ofte et symptom ved andre psykiske sygdomme og ved mange fysiske sygdomme. Begynder angsten at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil eller plejer at gøre, skal du snakke med din læge.

Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og påvirker tanker og adfærd. De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Det er fx hjertebanken, åndenød, kvalme, prikken og snurren i fingrene. De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden. 

Symptomer, tanker og adfærd kan forstærke hinanden og føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser. Man kan have bekymringer og katastrofetanker og en manglende tro på at kunne klare den situation, man er i. Eller måske er man bange for at miste selvkontrollen eller forstanden eller man har en oplevelse af, at man er ved at dø. Symptomerne kan være til stede hele tiden, eller de kan komme i anfald. De kan knyttes til bestemte situationer eller komme ud af det blå. Det er almindeligt, at forskellige former for angst forekommer samtidig. 

Angst kan føles som:

• Hjertebanken, sveden og rysten
• Svimmelhed og uro i kroppen
• Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
• Søvnproblemer 
• Sortner for øjnene
• Tørhed i munden og problemer med at synke
• Kvalme og ondt i musklerne 
• Koncentrationsproblemer og irritabilitet 
• Uro og ængstelige tanker 
• Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer

Det er forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har. Der er også forskel, alt efter hvilken type angst, der er tale om. Der kan være en række forskellige symptomer.

For nogle psykiske sygdomme er angst det dominerende symptom. For andre sygdomme er angst et af de væsentligste symptomer. Angst er også almindeligt ved mange fysiske sygdomme, og angst er et symptom ved stort set alle psykiske sygdomme. 

Angstlidelser hvor angst er det dominerende symptom

Angstlidelser, hvor angst er et væsentligt symptom

De fleste typer angst opstår ofte i ungdomsårene. Angst er en naturlig reaktion i din og min og i børn og unges udvikling. Men for nogle tager angsten overhånd og kan blive så alvorligt, at den forstyrrer deres liv og udvikling.  

Sygdomsforløbet er forskelligt for de forskellige angstsygdomme, ligesom sværhedsgraden kan variere fra person til person. Nogle kommer aldrig helt af med deres angst, men har kroniske symptomer med vekslende sværhedsgrad, mens andre kommer helt af med angsten. Andre igen lærer at håndtere den, så den ikke styrer deres liv.  

Såkaldt undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd er normal ved angst. Det betyder, at man prøver at undgå det der fremkalder angsten. Det kan være ting, steder, personer eller situationer, hvor man bliver angst. Lider man fx af social angst, prøver man at undgå situationer med mange mennesker, og man trækker dig fra fester og sammenkomster.  

Undgåelsesadfærden er med til at holde angsten kørende. For hvis man altid undgår det, man er bange for, finder man ikke ud af, at man måske godt kan håndtere situationen. Og jo mere man indretter sig efter angsten, jo stærkere bliver den som regel. Det kan ødelægge for meget for den, som er ramt. Måske er der også en masse ting, man gerne vil, men dropper på grund af angsten. Derfor er det vigtigt, at man sætter ind over for angst i tide og lærer at modvirke den. 

Sikkerhedsadfærd minder meget om undgåelsesadfærd og handler om, at man begynder at indrette sit liv efter angsten. Det kan fx være, man siger til sig selv, at man kun kan køre bil, hvis der er en anden med. 

Mange kommer aldrig helt af med deres angst og har kroniske symptomer med vekslende sværhedsgrad1. Men ofte er der god hjælp at hente til at lære at leve med angsten og få kontrol over den.

Mange med angst har en oplevelse af, at angsten overtager styringen med livet og gør det svært at gøre dagligdags ting. Bare det at købe ind eller køre i bus kan være et stort problem. Angsten og tankerne kan betyde, at man undgår at se mennesker, man holder af, eller at man må melde afbud til en vigtig begivenhed. Eller at det er svært at passe studier eller arbejde eller bare mødes med nogen. 

Har man angst i længere tid, kan det påvirke selvværdet. Et lavt selvværd kan også være med til at udløse angst og fastholde os i angst. Angst gennem længere tid kan også sætte sine spor i parforholdet og påvirke selv de mest solide venskaber. Længere perioder med angst kan nemlig være en udfordring, fordi man som pårørende måske føler, at man skal gå på kompromis med sine egne behov. 

PTSD udvikles af mange omstændigheder, læs evt. meget mere her:

https://www.kompleksptsd.dk/: Angst og fobi

De 6 forsvarsreaktioner

FRYS – FLUGT – KAMP – Styrkende ubevægelighed – Slap ubevægelighed – Besvimelse.

Schauer og Elbert har udformet en forsvars kaskade af 6 forsvarsreaktioner, kort beskrevet.

• Trin 1: Frys (freeze) sker i tilfælde af en stor afstand mellem én og truslen. ”Frys” muliggør en ”stop-op-og-lyt” refleks. Man registrerer faren og vurderer hvad, der er de bedste muligheder for at komme væk.
• Trin 2: Flugt (flight) er typisk det næste skridt i forsvarskaskaden. Det sker, når afstanden mellem gerningsmand og én selv bliver mindre.
• Trin 3: Kamp (fight) sker hvis det er umuligt for én at komme væk, og gerningsmanden er helt tæt på.

Nedlukning tyer man til, hvis det ikke er nogen chance for at flygte eller kæmpe imod. Dette gør man i håbet om, at angriberen vil miste interessen.

• Trin 4: Styrkende ubevægelighed (fright) (hvor man er ubevægelig men opmærksom. Skulle der komme en mulighed for at undslippe, vil man gøre et sidste forsøg på det.
• Trin 5: Slap ubevægelighed (flag) er hvor kroppen er slap og endnu mere lukket ned. Handling er ikke længere til stede.
• Trin 6: Besvimelse (faint).

Flugt og kamp reaktionerne gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på fare. Reaktionerne styres overvejende i det sympatiske nervesystem. Styrkende eller slap ubevægelighed samt besvimelse er alle dissociative reaktioner, hvor kroppen går i hvile. De reaktioner er domineret af det parasympatiske nervesystem.

Mange trækker sig, når de oplever angst, og går alene med det og prøver at skjule eller negligere deres symptomer for deres omgangskreds. Og det kan føre til ensomhed og isolation. Men mange oplever, at angsten fylder mindre, når de taler åbent om deres angst og står ved den.

Angstbogen samler den nyeste viden om angst – ikke mindst om nye behandlingsmuligheder. Bogen er redigeret af Nicole og Raben Rosenberg og har bidrag fra en lang række andre eksperter på området.

Find bogen i boghandelen eller i vores shop.

Der findes gode behandlingsmuligheder mod angst, PTSD, stress osv. Behandlingsmetoderne varierer afhængig af typen af angst mm. og sværhedsgraden. Det er også forskelligt fra person til person, hvilken behandling, der er bedst. Der findes mange behandlingsformer af angst, jeg anbefaler en erfaren person, man har tiltro til, hvor jeg med hypnoseterapi, coaching, kombineret med metakognitiv behandling har hjulpet rigtigt mange mennesker, hurtigt og effektivt.

Ved symptomer på angst kan man søge hjælp, fx ved at kontakte egen læge. Erkendelse af sygdommen er en vigtig forudsætning for at gøre noget ved den. Jo før, jo bedre. Har man symptomer på angst, er det en god idé at tale med nogen om det. Fx en person, man er tryg ved.

Der findes god behandling mod de fleste angstformer. Har du symptomer på angst, er det afgørende at søge hjælp. Lettere angst kan tit behandles med viden. 

Det er vigtigt, at du lærer din angst at kende. Og at du lærer at være med din angst og tage kontrol over den. Og det er vigtigt, at du sætter ind i tide. Du kan tage udgangspunkt i disse fem råd til at dæmpe din angst:

• Lær din angst at kende og tag kontrol over den.
• Find ud af hvad der belaster dig og få hjælp til at takle det.
• Brug afslapningsøvelser og vejrtrækningsteknikker til at berolige dig selv. Og øv dig i at bryde tunge tanker, når de kører i ring.
• Pas på dig selv. Spis sundt, dyrk motion og få rigelig med søvn.
• Vær åben om hvordan du har det.

For nogle mennesker med angst kan det være svært at erkende tilstanden. Som pårørende kan du gøre en stor forskel ved at være nærværende og omsorgsfuld og ved at være med til at tage de første skridt til at søge hjælp. Oftest hos egen læge. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er dit ansvar, at den ramte får hjælp. 

Det kan være udfordrende og opslidende at være pårørende til en person med angst. Derfor er det vigtigt, at du passer på sig selv og holder fast i dine egne interesser og aktiviteter. Og det kan være gavnligt at tale med andre i samme situation. Du kan som pårørende tage udgangspunkt i disse fem gode råd:

• Bliv fortrolig med sygdommen.
• Hjælp med at holde en sund livsstil.
• Hjælp med at få hjælp. Tal også selv med andre i samme situation.
• Skæld ikke ud, og undgå at sige ting som ‘tag dig nu sammen’ eller ‘slap nu af’.
• Pas på dig selv, og hold fast i det, som giver dig energi og overskud.

Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere, der har angst. Men alle undersøgelser tyder på, at angst er udbredt.

Angst vurderes til at være den hyppigst forekommende psykiske lidelse, hvor 350.000-400.000 voksne danskere har symptomer svarende til kriterierne for angst.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er angst den næsthyppigste årsag til, at danskerne henvender sig på de psykiatriske skadestuer og den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen4. Flere kvinder end mænd får en angstdiagnose.

Kilde til mange af disse informationer er fra Psykiatrifonden. Læs evt. mere på deres hjemmeside.

Det er værd at bemærke at er du i tvivl om noget omkring din angst og sygdom henvises til egen læge.